Nyheder

Nyhedsarkiv


Midler til det lille hus på toppen

03-03-2008

Tre fonde støtter en ny servicebygning med sammenlagt 950.000 kr.
Realdania støtter det nye projekt med 850.000 kr., og projektleder i Realdania, Christian Andersen, siger: ”Forbedringerne af forholdene ved Ejer Bavnehøj, et af landets nationale mindesmærker, er et spændende projekt med mange elementer og muligheder. Jeg er sikker på, at projektet vil medvirke til, at mange fortsat vil bruge Ejer Bavnehøj som et udflugtsmål og naturmæssigt åndehul.”

Bevica Fonden (tidligere Sahva Fonden) har støttet projektet med 50.000 kr. Direktøren for fonden, Torben Svanberg, siger: ”For os er det vigtigt, at et steds tilgængelighed er i højsædet. Kørestolsbrugere og gangbesværede skal have en god oplevelse i naturen på lige fod med gående, og det får de på Ejer Bavnehøj.”

Også
Vanførefonden støtter bygningens tilgængelighed for personer med fysiske handicap i kraft af en betydningsfuld bevilling på 50.000 kr. Sahva Fonden og Vanførefonden har tidligere støttet etableringen af tårnets unikke elevator.

Servicebygningen bliver tilpasset Genforeningstårnet og bygges på et cirkulært areal, som vil blive belagt med den samme granittype som på selve arealet omkring tårnet. Projektet omfatter også informationstavler om Ejer Bavnehøj. Formidlingsarbejdet omkring tavlerne udføres i samarbejde med Søhøjlandets Økomuseum. Service-bygningen, som er tegnet af arkitektfirmaet
KAMP, vil modsvare Genforeningstårnets form. Den kommer til at bestå af en kernebygning og et åbent espaliér. Den nye servicebygning får tagbelægning af kobber.

Formand for Ejer Baunehøjs Venner, Viggo Rasmussen, siger: ”Vi glæder os meget over de forbedrede forhold her på Ejer Bavnehøj. Særligt spændende er informationstavlerne om Ejer Bavnehøjs historie og natur. De skal nok blive til gavn for mange besøgende.”

Pressemeddelelse 28.01.2008



Del siden:
Sheltere med udsigt

Overnat i det fri tættest ved stjernerne.To sheltere, borde-bænke, bålplads med grill og multtoilet, informationstavler.
Læs mere

Mod nye Bavnehøjder

Realdania støtter et forprojekt, der skal afdække højdepunktets potentiale som national attraktion, formidlings- og mødested med baggrund i stedets kulturhistorie, landskab og natur.
Læs mere - Se video (2:57)