Nyheder

Nyhedsarkiv


Byggepladsen på sit højeste

01-06-2007

Det 3,4 millioner store anlægsprojekt på Ejer Bavnehøj er halvvejs i skrivende stund. Efter detailprojektering og licitation først på året, satte entreprenør Ole Sommer A/S gravemaskinen i højen i midten af april. Træer er tyndet ud, gammel vej er brudt op, området er kloakeret og mange tons sand og fyldjord er ført til. Det ændrer ikke ved, at tårnet står, hvor det stået de sidste 83 år og den officielle højde er uændret 170,35 m. Men i flere uger i træk var der adskillige jordbunker, som overhalede både Møllehøj og Yding Skovhøj med indtil flere hundrede centimeter. Det tæller formentlig ikke i længden, men vi lader billederne stå et øjeblik:











Jordtilførslen er siden spredt og brugt til at udvide parkeringsarealet, så der nu er plads til 54 personbiler og 4 busser nord for tårnet. I centrum af bussernes vendeplads kommer et torv, hvorfra der er en fantastisk udsigt ind over Ris, Ousted Kirke, Tebstrup, Skanderborg og i horisonten skimter man Århus. Den nyopdagede udsigt mod især øst men også nord-øst føjer en ny udsigtsdimension – en ny naturoplevelse – til stedet.

Tårnet kan nu angribes fra alle fire verdenshjørner via brede granitfliser, hvadenten man er gående eller rullende. Stierne har alle en svag stigning mod tårnet og er forbundet af en asfaltbelagt vandresti mod syd-vest. Fem runde opholdsarealer i periferien af en cirkulær græsplæne om tårnet vil senere blive udstyret med faste borde-bænke, som specialfremstilles til stedet.

Skitse over anlægsarbejde ifølge Fredningsnævnets afgørelse af januar 2006. Projekteret af arkitekt Ib Hornbech, landskabsarkitekt Niels Boldt, landskabsarkitekt Bendt Nielsen og ingeniør Ole Aagaard Frandsen.

Anlægsarbejdet er støttet af:
Realdania, EU Artikel 33-midler via Århus Amt/Direktoratet for FødevareErhverv og Skanderborg Kommune.




Del siden:
Sheltere med udsigt

Overnat i det fri tættest ved stjernerne.To sheltere, borde-bænke, bålplads med grill og multtoilet, informationstavler.
Læs mere

Mod nye Bavnehøjder

Realdania støtter et forprojekt, der skal afdække højdepunktets potentiale som national attraktion, formidlings- og mødested med baggrund i stedets kulturhistorie, landskab og natur.
Læs mere - Se video (2:57)